Tawlet means table
It is also synonymous with Lebanese farmers kitchens, serving home cooking, prepared by an entourage of female chefs. Each with a story to tell, a tradition to pass on and familiar memories to share.
SOUK EL TAYEB
THE FARMER’S MARKET SINCE 2004
Created as a private initiative by Kamal Mouzawak in 2004, Lebanon’s first farmer’s market began. But it was about more than just giving farmers and producers a place to sell their products - the market encouraged cultural exchange, serving as a platform through which people and local communities were able to share food, traditions, and conversation. And, during a time when people were just recovering from a 15-year civil war, this market held unique and special importance, as it brought fractured communities together, encouraging Lebanese to work side-by-side once again.
TAWLET
OUR FARMER’S KITCHEN SINCE 2009
"Shou Tabkha El Mama Lyom?"
Souk el Tayeb expanded again in 2009 into the Farmers’ Kitchen, Tawlet. The first location opened in the neighbourhood of Mar Mikhael, Beirut.
Our Tawlets are places where cooks tell their stories and traditions through authentic homemade cuisine. Inspired by the hospitality of Lebanese homes, we offer regional cuisine made by local cooks that come from all over Lebanon.
The open-kitchen style breaks the barriers between those who cook food and those who eat it, giving visitors and cooks the opportunity to talk together about the food and the special significance of each region it comes from.
Inspired by the same vision of celebrating food and traditions that unite communities, and in the spirit of sustainable agriculture, Tawlet is a social business, where profit is generated to support farmers, cooks, and producers.
Interview
Uddrag af interview med Kamal Mouzawak og Souad Suleimon
…Tawlet betyder bord. Det begyndte med, at jeg oprettede et madmarked i Beirut tilbage i 2004. (Souk el Tayeb) Idéen var at støtte små landbrug og producenter. Give dem et sted, hvor de kunne komme og sælge deres varer og slippe for fordyrende distributionsled. Samtidig var det en opfordring til producenterne, at de skulle skabe kvalitetsvarer, om det så var friske eller konserverede råvare, siger Kamal Mouzawak…
…Ud af det marked opstod der mange forskellige projekter, fortsætter han. Hvorfor ikke lave cuisine af disse fantastiske råvarer. Regionale retter, som folk laver dem i hjemmet. I Libanon er det kvinderne der opretholder disse traditioner, og i 2009 skabte vi restauranten Tawlet. Udgangspunktet var, at det skulle være som at være på besøg hos sin mor eller mormor og spise ved køkkenbordet uden al for megen ståhej.
Og hvad kendetegner så libanesisk mad?
At spise godt. Ikke kun godt i forhold til, at maden er veltilberedt og smager godt, men også i forhold til, hvordan det er dyrket og produceret, lyder det simple svar fra Kamal Mouzawak.
Geografilektion
Konceptet med Tawlet i Beirut er, at invitere kvinder fra forskellige egne af Libanon til at lave mad og specialiteter, der knytter sig til den bestemte egn.
For eksempel er jeg er fra området Bekaa. Her er specialiteten Sfiha som er et brød eller en tærte fyldt med kød og grøntsager, siger Souad Suleimon, som er herboende libaneser, og som skal være en del af kokkeholdet under banketten på Heartland Festival.
For Kamal Mouzawak handler det dog mere om geografi, end det handler om de enkelte retter. Han finder sin mobiltelefon frem og viser et kort af Libanon.
Her har du kysten ud mod Middelhavet. Det minder om Sydfrankrig og Italien. Så har man en bjergkæde inde i landet, der er omkring 3000 meter høj. På den anden side af den har man så Bekaa Valley, hvor Souad er fra. Det er en ret frugtbar slette i omkring 1000 meters højde og var de gamle romers kornkammer, begynder han:
Libanon er et forholdsvist lille land, men der er stor variation i geografi og klima og dermed også landbrug. Det har selvfølgelig indflydelse på den cuisine, man har i de forskellige områder, fordi maden er baseret på lokale råvarer. Derudover er der også forskel på, hvilken mad man har behov for. I 3000 meters højde skal det være fyldigt og varmt, mens man spiser mere let ude ved kysten, forklarer han…
…I Libanon er der stor forskel på den mad, man spiser hjemme, og den man indtager ude i byen på restaurant. Maden til banketten på Heartland Festival kommer mest til at minde om sidstnævnte.
Vi vil prøve at skabe en smuk fest. Man gider ikke spise en gryderet, når man er på festival, man vil have noget mere festligt. Så når gæsten kommer, er bordet allerede dækket med en masse gode, lækre ting, som man kan begynde med, og så kommer der ellers en masse retter, som man kan sidde og dele ved bordet, siger Kamal Mouzawak, og giver et eksempel:
Vi kommer helt sikkert til at servere tabbouleh, som er en persillesalat. Det er vores nationalret. Vores identitet. Ingen Libanesisk middag uden tabbouleh.
Hele middagen kommer til at bestå af autentiske libanesiske retter, som bliver lavet med lokale fynske råvarer, og det her helt i tråd med den libanesiske madtradition, hvis man spørger Souad Suleimon.
Libanesisk mad tager jo udgangspunkt i de råvarer, der er i nærområdet. Det er jo ikke sådan, at man importerer en masse ting i det libanesiske køkken, så det gør vi heller ikke her. Jeg tror, det eneste, vi får ude fra, er citroner, siger hun…
Artikel af Martin Seymour, Jysk fynske medier.