Vinhandel

Ved Stranden 10 er en vinbar!

Med udgangspunkt i vinkortet og dialogen serverer vi vin på glas og i flaske. Vi har ikke noget fast glaskort, så spørg hvad der er åbent eller udforsk vinkortet og lad dig inspirere af skæve og udfordrende vine fra små, excentriske producenter, såvel som klassiske og sagnomspundne vine.

Vine, som vi har haft svært ved at leve foruden, og som vi derfor har set os nødsaget til at købe i kassevis med tanke på andre følsomme sjæle.

Således er Ved Stranden 10 også en vinbutik!

En velassorteret vinhandel, som blandt sine gæster tæller både små- og storhandlende privatkunder med behov for kyndig vejledning eller som blot har brug for en god undskyldning til at smage et glas vin, såvel som erhvervskunder og organisationer med et professionelt krav på den arbejdsro, det giver, at være i trygge hænder og sende det rigtige signal hver gang.

Her et udvalg af sortimentet, med faste og skiftende indslag afgjort af tilgang og afgang, køligt overblik og må eje sensationer. Vi kan skaffe det meste, elsker udfordringer og leverer gerne i passende mængder.