Trossen
 

Onsdagssmagning med Riesling fra Rudolf Trossen

Som en del af Rieslingugen i København har vi, sammen med Lasse fra Kronevin, sammensat et svært interessant sæt af vine fra > Rudolf Trossen i Mosel.

Vi skal smage:

N/V (2010) · Trossecco · Perlwein
2011 ·”Silbermond” · Feinherb
2006 · “Von der Lay” · Spätlese Trocken
2010 · “Pyramide”· Spätlese Trocken
2010 · “Pyramide” PUR. (uden svovl) · Spätlese Trocken
2009 · “Madonna” · Spätlese Feinherb
2010 · ”Madonna” · Auslese Feinherb
+ en ekstra uden for nummer

 

Lidt godt læsestof forud for smagningen, som man kan komme velforberedt…:

…godt 2 Hektar, hvorfra der årligt produceres omkring 20.000 flasker vin.

For Rita og Rudolf handler det om, at bevare fødderne godt plantet i jorden og yde det bedste de har lært. Det drejer sig ikke om at blive et stort vinhus – de har de fint med deres nuværende størrelse, hvor de kender hver enkelt stok og kvadratmeter i marken.

Det er vigtigt for Rita & Rudolf, at vise det sagtens kan lade sig gøre, at lave biodynamiske inspirerede vine i Moseldalen, hvor de p.t. er de eneste, der dyrker efter Rudolf Steiners og Maria Thuns metoder. Oftest finder de selv grundet deres 30årige erfaring med biodynamiske metoder, selv på helbredende midler til bekæmpelse af orme og sygdomme. det kan være udtræk af planter, afbrændning af diverse skadedyr og omkransende beplantning af enkelte vinmarker..

Trossens marker bliver aldrig pløjet, det er simpelthem umuligt. Jordbunden er fyldt med skiffersten og alt hvad der bliver afskåret fra vinstokkene for lov at ligge på stenene/jordbunden, indtil det langsomt bliver nedbrudt af naturen og bliver til naturlig kompost. Efter den årlige høst og den overstået presning af druerne, bliver alt det overskydende druemateriale spredt ud på vinmarkerne. Det er med til at beskytte rødderne mod den kolde vinter, samtidig udgør det også en vigtigt proces i foråret hvor det er med til at give næring til vinstokkene samt vedligeholde det mikrobiologiske liv.

Produktionen er yderst begrænset, der bliver lavet ca. 1300 fl af hver vin.

(kilde: Kronevin.dk)